Hvorfor er mine priser højere ved opstart og i januar?
Vi opkræver en række afgifter på vegne af staten, første gang du betaler i løbet af et kalenderår.
Naturskadeafgift (stormafgift): Du betaler 40 kr. i naturskadeafgift for forsikringer med branddækning af bygninger og løsøre – dvs. hus- og indboforsikring. Afgiften går til en pulje, som bliver brugt til at betale skader forårsaget af stormflod, oversvømmelse, tørke og stormfald.
Bidrag til Garantifonden: Du betaler 5 kr. om året pr. hus- og indboforsikring. For bilforsikring betaler du årligt 5 kr. - 0 kr. for din ansvarsforsikring og 5 kr. for din kaskoforsikring. Bidraget går til at sikre forbrugere, hvis deres forsikringsselskab går konkurs. Du kan opleve at blive opkrævet disse beløb flere gange, hvis du skifter selskab i løbet af et kalenderår, da beløbene bliver trukket på ny ved forsikringsskift.
Du kan læse mere om lovbestemte afgifter og bidrag til staten her.