Andre bruger min bil – hvad skal jeg vide?

Det kommer an på, hvem de andre personer er.

Samlever/ægtefælle

Hvis du deler bil med din ægtefælle eller samlever, behøver du ikke gøre noget – heller ikke, selvom den anden person bruger bilen mere end du.

Andre personer

Hvis andre, fx dit barn, bruger bilen lige så meget eller mere end du selv, skal de stå på bilens registreringsattest. Ellers risikerer du at få en nedsat erstatning, hvis personen er skyld i en skade.
Du kan omregistrere bilen online her: Omregistrering hos Motorstyrelsen

Vær opmærksom på, at det kan betyde, at din forsikring bliver dyrere.

Selvrisikoen er højere for personer under 24 år

Hvis en person under 24 år laver en ansvars- eller kaskoskade, skal du være opmærksom på, at der gælder en særlig selvrisiko på mindst 7.700 kr. Du kan undgå den særlige selvrisiko med vores ung bilist-tilvalg.

Med ung bilist-tilvalget optjener dit barn samtidig anciennitet. 

Læs mere om ung bilist-tilvalget